Fjordline

+45 97 96 30 00


Fjord Line sejler mod rekordår! ( 24.07.09 )

Fjord Line sejler mod rekord af passagerer mellem Danmark og Fjord Norge i 2009. Nu starter rederiet en kampagne, som skal lokke endnu flere om bord på MS Bergensfjord i efteråret.

- Sommersæsonen er helt afgørende for os. I juni og indtil nu i juli har vi haft en meget positiv udvikling med ca. 10 procent flere rejsende på hver sejling, end i de samme måneder i fjord, oplyser salgs- og bookingchef Susanne Bonde. Både trafikken fra Hirtshals til Fjord Norge og fra Bergen/Stavanger viser en stigning i forhold til 2009.

Også lavsæsonen frem til og med maj, var passagertallet på MS Bergensfjord væsentlig højere end året før. I efteråret 2008 skiftede Fjord Line dansk afgangshavn til Hirtshals og i Fjord Norge skiftede vi anløbshavne, så Fjord Line nu anløber Stavanger/Risavika og Bergen og denne omlægning har haft en gunstig effekt på trafikken til Norge. Tyskland er det vigtigste udenlandsmarked for Fjord Line fortæller Susanne Bonde.

Også bestillinger for resten af sommersæsonen er højere end i fjor – og allerede nu starter vi en kampagne, som gør det muligt for alle som har en personbil at rejse med chauffør og op till 4 personer fra Danmark til Norge eller modsat for bare kr. 590,- på udvalgte afgange i september og på alle afgange mellem 1. oktober og 16. december. Indvendig kahyt med 4 senge er inkluderet i billetten. Forudsætningen er, at man bestiller og betaler inden 12. august. Også rejsende med campingbiler og motorcykler tilbyder Fjord Line gunstige priser i kampagneperioden.

I den kommende vinter vil Fjord Line også tilbyde skirejser til Fjord Norges største skidestination Voss og Voss Fjellandsby. Allerede i slutningen af august måned kan brochuren bestilles på www.fjordline.dk siger Susanne Bonde.

I 2008 var der 160.000 passagerer som rejste med MS Bergensfjord på turen mellem Danmark og Norge – vi håber og tror, at 2009 skal give os ny passagerrekord, afslutter Susanne Bonde i Fjord Line.























































[Tilbake]