Fjordline

+45 97 96 30 00


Destinationer

Rejs med Fjord Line til Hirtshals

Med Fjord Line Express rejser du hurtigt med færge fra Kristiansand til Hirtshals i Danmark. Overfarten tager kun 2 timer og 15 min.

Om du er på vej hjem fra ferie i Norge eller har været på shopping-tur i Kristiansand er Fjord Line Express et godt valg.

Fjord Line Express sejler 2 gange i døgnet - fra Kristiansand til Hirtshals - og naturligvis 2 gange i døgnet fra Hirtshals til Kristiansand.

MS Bergensfjord sejler 4 rundture om ugen mellem Hirtshals, Stavanger og Bergen. På vejen hjem fra Bergen stopper færgen i Stavanger inden ankomsten i Hirtshals.

Mens du er ombord, kan du besøge vores forskellige spisesteder, handle taxfree varer eller ganske enkelt slappe af i en af barerne eller salonerne -  med et venligt mandskab ønsker Fjord Line dig hjertelig velkommen ombord!
Foto: DigiEyeZ

Find en rejse som passer for dig i vores lavpriskalender!

Læs mere om:
Bergen, Stavanger, Kristiansand, Fartplan, Fjord Norge, Skiferie 

Hirtshals - på kanten af Nordsøen

Hirtshals

Fiskeribyen Hirtshals ligger på kanten af Nordsøen med Jammerbugten på den ene siden og Tannis Bugt på den anden. Byen er derfor omgivet af flotte badestrande som strækker sig over 40 km på begge sider af byen. De hvide og børnevenlige sandstrande indbyder derfor til badeferie med familien. Hirtshals er også et godt udgangspunkt for at udforske resten af Danmark, med direkte tilknytning til E39 og jernbane sydover i Danmark og resten af Europa.

Læs mere om Hirtshals på:
www.toppenafdanmark.dk

Aalborg

Aalborg er en mangfoldig by - og fuld af kontraster. Det er en by som har stor appetit på livets glæder og her finder man alle storbylivets facetter indenfor et begrænset område. Fra hæsblæsende forlystelsesliv til fredelige oaser. Fra skummende fadøl til lokale gastronomiske perler. Det er aldrig langt fra vikingetiden og middelalder til moderne kunst. I Aalborg kan du finde det meste!
Lær mere om Aalborg på:
www.visitaalborg.com

Skagen

Skagen er ikke et sted man rejser til, det er et sted man kommer til - og ikke kan komme længere. Det var det eventyrdigteren H.C. Andersen sagde. Og sådan har det været for millioner af turister siden.
Først var det malerne og digterne som så lyset, bogstavelig talt. Skagen malerne har gjort stedet berømt og forvandlet med et penselstrøg stedet, til et mekka for kunstnere og bohemer. Efter malerne, kom forfatterne og politikerne og alle de andre kendte som ville vise at de havde god smag - og havde råd til det.

I dag er Skagen en international turistmagnet med besøgende fra hele verden. Folk som kommer for at se havene mødes, for at opleve kunst i verdensklasse og mærke den helt specielle stemning.

Læs mere om Skagen på:
http://www.skagen-tourist.dk

VisitDanmark

Brug vores Ferietip-værktøj, hvis du er på jagt efter ideer til ferieoplevelser i Danmark.
Få ideer til naturoplevelser i Danmark for hele familien, forslag til ferieformer, 
som børnene også kan li'

Læs mere på:
www.visitdenmark.com